Tidspunktet for gudstjenesten:
Hver søndag kan du deltage i gudstjeneste i Faxe Pinsekirke.
Tidspunktet varierer, så hver anden søndag begynder vi kl. 10:30, og hver anden søndag begynder vi kl. 16:30. Det giver gode muligheder for, at flere kan deltage.

Hvad kan du forvente?
En gudstjeneste begynder som oftest med sange, hvor vi synge om Gud og siger tak. Vi bruger tid på bøn, hvor det er frit at bede eller lytte.
Prædiken er kernen i gudstjenesten, og fokus er på Guds ord, Bibelen.
Har du brug for forbøn, vil der være tid til det. Vi tror på, at Gud hører bøn.

Børnekirke
Der er børnekirke under gudstjenesten, og efter børnekirken kan børnene lege i vores dejlige børnerum. Se under fanen: Børnekirke.

Fællesskab
Hver søndag er der fællesspisning efter gudstjenesten. Her er der god mulighed for at få en snak og nyde fællesskabet. Kommer du første gang, inviterer vi dig til at spise med gratis.