Økonomi

Faxe Pinsekirke er en frikirke og dermed ikke støttet af staten.
Vi er derfor glade for økonomiske bidrag, der kan fremme vores muligheder for at arbejde i Faxe og omegn.

Sådan giver du
Frivillige gaver til støtte for kirkens arbejde kan indbetales på kirkens bankkonto: (Reg. nr. 0542 konto nr. 0000196882), på MobilePay: 848895 eller kontant. Hvis man ønsker at benytte fradragsmulighederne er det vigtigt at navn, adresse og cpr-nummer påføres eller oplyses til kirkens kasserer ved indbetaling. Beløbet er fradragsberettiget iht. § 8A, dvs. du kan trække op til 17.000 kr. fra i skat om året (2021). 

Fast giverordning (§12,3)
En forpligtigelseserklæring (læs mere på Skats hjemmeside) er en 10-årig aftale, som man kan tegne på enten et fast årligt beløb eller en fast årlig procent (max. 15%) af sin indkomst. Aftalen kan normalt ophæves ved uforudsete ændringer i den økonomiske situation eller ved ophør af medlemskab. Aftalen giver mulighed for skattefradrag på hele det indbetalte beløb.

Hvad går pengene til?

Når du vælger at støtte kirken økonomisk, går pengene til kirkens daglige udgifter, nødvendige anskaffelser og til arrangementer.

Kaffe m.m.
“Uden mad og drikke, duer helten ikke”, siger et gammelt ordsprog. Det samme kan siges om fællesskabet. Vi kan sagtens mødes uden dejlig kaffe, lækker kage, sund frugt, spændende mad … men, ih, hvor det er rart at have!
Fællesskabet er en central faktor i vores kirke. 

Arrangementer.
I løbet af året arrangerer vi forskellige events med det formål at give noget godt til gruppen og give anledning til, at du kan invitere venner og bekendte med. 

Her har vi brug for midler til gæstetaler, PR mv.

Åbenhed og ansvarlighed
Til dagligt står kirkens lederteam med det overordnede ansvar for økonomien. Hvert år fremlægges og godkendes årsregnskab og budget, og det kan til enhver tid også rekvireres ved henvendelse i kirken eller til kirkens kasserer. Regnskabet revideres af en godkendt registreret revisor.

Rådgivning
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om de praktiske forhold vedrørende at støtte kirken. Vi har fælles kasserer med Sjølundkirken i Næstved: Kontakt Lise Rasmussen på kasserer@sjoelundkirken.dk, hvis du vil vide mere.

Info
Bankkonto: Sparekassen Sjælland, reg. nr. 0542 konto nr. 0000196882

MobilePay: 848895